Workshop: En tur ind i VE-planlægningens maskinrum

23apr

Workshop med særligt fokus på kommunernes sagsbehandling af VE-projekter, herunder erfaringsudveksling om tværfaglig organisering, dialog med opstiller og rådgiver samt brug af skabeloner og drejebøger

VE-rejseholdet inviterer til en workshop med drøftelser om forskellige tilgange og centrale opmærksomhedspunkter i kommunernes sagsbehandling for solceller og landvindmøller. Workshoppen vil finde sted torsdag den 23. april 2026 kl. 09:30-15:30 i Fredericia. Dagen vil byde på inspirationsoplæg fra Aalborg Kommune og Hjørring Kommune samt fælles drøftelser om de deltagende kommuners forskellige tilgange til og erfaringer med planlægning for VE-anlæg inden for følgende emner:

  1. Tilgange til intern faglig organisering i VE-planlægning
    • Med fokus på drøftelser af tværfaglig inddragelse og tilgange til intern organisering på tværs af fagforvaltninger i planlægningen for VE-anlæg. 
  2. Samarbejde og dialog med opstiller og rådgiver i VE-planlægning
    • Med fokus på spørgsmål og refleksion om, hvordan tydelig dialog og faglig rammesætning for opstillers leverancer kan bidrage til kvalitet og effektivitet i VE-planlægningen samt helhedsplanlægning som rammesætning for interne såvel som eksterne samarbejder.
  3. Brug af drejebøger og skabeloner i VE-planlægning
    • Med fokus på muligheder og opmærksomhedspunkter ved brug af skabeloner for udarbejdelse af plan- såvel som projektdokumenter samt brug af drejebøger til strukturering af planlægningsprocessen og faglig kvalitetssikring.

Dagen vil have et stort fokus på erfaringsudveksling om kommunernes egne tilgange, spørgsmål og erfaringer. Dagen vil dertil indeholde en workshopsession med fælles refleksioner over, hvordan en god planlægningsproces udfolder sig i praksis, og vil berøre emner som brug af drejebog og skabeloner i planlægningen samt særlige opmærksomhedspunkter i forskellige faser af den samlede planlægningsproces.

Arrangementet er forbeholdt deltagelse af kommunale medarbejdere og henvender sig primært til planlæggere, tovholdere, projektmedarbejdere, og andre der arbejder med at tilrettelægge VE-planlægningsprocesser, men alle kommunale medarbejdere er velkomne. Dagen vil i mindre grad dykke ned i detaljerede faglige aspekter vedrørende vurderinger, planlægningsmæssige afvejninger m.m. og i højere grad fokusere på processuelle aspekter af planlægningen. 

Præsentation

Kunne du ikke deltage til arrangementet eller vil du gerne gense materialet, er det tilgængeligt her: