Temadagen blev afholdt i Svendborg og handlede om landskabshensyn i planlægningen af VE-projekter. På dagen var der oplæg fra Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø om landskabskaraktermetoden, oplæg fra Syddjurs Kommune om deres brug af landskabskaraktermetoden samt en ekskursion arrangeret af Svendborg Kommune rundt i forårslandskabet, hvor deltagerne så på områder, der planlægges for VE.